Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skole- /hjemsamarbejde

Principper for skole-/hjemsamarbejde.

 

Det er meget vigtigt, allerede fra skolestarten, at få etableret et godt samarbejde mellem skole og hjem. For at styrke dette samarbejde, er det på Lem St. Skole besluttet, at der vælges et klasseforældreråd i alle klasser, som skal arbejde ud fra følgende:

1. 
Skolen afholder 1 årligt forældremøde i hver klasse.

  • Forældremødet afholdes inden 15. september. Datoen meddeles i sommerferiebrevet. Invitationen sendes ud snarest efter skoleårets begyndelse. Her deltager SFO Smilehullet i Lilleskolens møde.

  • Skolebestyrelsens årsberetningen udsendes skriftligt til forældrene inden mødet. På det første forældremøde er der mulighed for at stille spørgsmål til skolebestyrelsens årsberetning.

  • På forældremødet i august vil skolebestyrelsen informere om skolebestyrelsens arbejde.

  • På forældremødet skal der vælges et klasseforældreråd.

  • Klasseforældrerådet vælges efter fastsatte principper:

    • Forældrerådet består af repræsentanter fra 2-4 hjem pr. årgang, hvoraf mindst 1 repræsentant fortsætter i en ny periode.

    • Det er hensigtsmæssigt, at forældrerådet består af begge køn og at både pige- og drengehjem er repræsenteret.

    • Alle forældre opfordres til at deltage i forældrerådet i løbet af skolegangen.

    • I overbygningen er det hensigtsmæssigt, at der laves et fælles forældreråd på en årgang og at der i forældrerådet deltager forældre til elever, der er kommer fra såvel Lem som Højmark og Stauning.

 

  • Umiddelbart efter forældremødet mødes det nyvalgte forældreråd med repræsentanten for skolebestyrelsen for at blive orienteret om klasseforældrerådets arbejde og få udleveret forældrerådsmapper.

 

  • Forældrerådet kan planlægge et ekstra klasseforældremøde. Klasseforældrerådet udsender en foreløbig dagsorden 3 uger før mødets afholdelse, så forældrene kan få punkter optaget på dagsordenen. Mødet af holdes med henblik på at styrke klassens sammenhold og trivsel.

 

2.

Skolen afholder 2 skole-/hjemsamtaler årligt.

  • AULA fungerer som et skriftligt bindeled mellem hjem og skole.

  • Eleverne på 8. og 9. klassetrin får standpunktskarakter 2 gange om året i alle prøvefag. Første gang i efteråret og anden gang sidst på foråret. Den sidste afgivne standpunktskarakter overføres til elevernes bevis, som de får når de forlader skolen.

  • Der udarbejdes elevplaner for alle elever i henhold til krav fra undervisningsministeriet, kommunalbestyrelsen og ledelsen.

  • I de tilfælde hvor elevplanen/karaktererne eller anden udvikling giver anledning til bekymring, indkaldes til møde med de relevante fagpersoner.  

 

3. 
Klasseforældrerådet afholder 2 årlige møder (i starten af skoleåret og kort tid efter juleferien), hvor der bl.a. planlægges sociale arrangementer.

  • Der laves referat fra møderne, som efterfølgende lægges på AULA for den pågældende årgang.

  • Skolebestyrelsesrepræsentanterne kan inviteres til at deltage.

 

4. 
Klasseforældrerådet kan løbende tage kontakt til skolebestyrelsesrepræsentanten i
afdelingen for eventuelle oplysninger eller problemstillinger, som ønskes drøftet i skole- bestyrelsen.

 

5.

Referat fra skolebestyrelsesmøderne kan læses på skolens hjemmeside og deles via AULA.

 6

. 

Der er ”åbent hus” på skolen, hvor forældrene inviteres til at deltage i aktiviteterne i forbindelse med juleklippedagen & motionsløbsdagen.  

Derudover er man altid velkommen til at besøge skolen.