Praktisk information omkring vores hverdag i Smilehullet
Smilehullet
Smilehullet er skolefritidsordningen ved Helheden Lem og er beliggende i den vestlige del af skolen. Der er 300 m2 fordelt på stueetage og 1. sal. I Smilehullet kan børn fra 0. til 3. klasse indmeldes.
Dispensation
Der kan søges om dispensation til at børnene kan fortsætte i Smilehullet i 4. klasse både i morgen- og eftermiddagsplads. For yderligere oplysninger kontakt SFO-leder Hanne Haastrup.
Fremmødekontrol
Hver dag fører vi protokol over børnenes fremmøde; Derfor skal vi have besked fra jer, hvis jeres barn ikke kommer - er der ingen besked fra jer, vil I blive ringet op.
Morgentilmelding
Hvis I har brug for at jeres barn skal komme i Smilehullet en morgen og ikke er fast tilmeldt, vil vi så vidt muligt gerne vide det senest dagen før.
Goddag og farvel
Vi siger goddag til børnene, når de kommer fra skole og forventer at de siger farvel, når de hentes eller selv går hjem.
Sendetider
Vi sender børnene hjem efter behov. Vi sender rigtig mange børn hjem kl. 15.00 og 15.30, så vi opfordrer jer til at benytte et af de tidspunkter for at skabe mest mulig ro og fordybelse til leg og aktiviteter. Derudover sender vi til sport og fritidsaktiviteter. I er selvfølgelig altid velkommen til at hente jeres børn på alle tider.
Legeaftaler
Når dit barn laver legeaftaler, skal det aftales indbyrdes mellem forældrene. I skal give Smilehullet besked herom, før jeres barn må gå med en kammerat hjem.
AULA
Al information fra Smilehullet foregår over AULA. I opfordres også til at sende beskeder til os via AULA, send gerne til os alle i personalegruppen, så er I sikre på, at beskeden bliver set i tilfælde af sygdom og fri blandt personalet.
Beskeder i AULA bliver tjekket kl. 11.45 hver dag.
Skiftetøj/tøj efter vejret
Børnene har deres egen garderobeplads i Smilehullet, hvor vi opfordrer jer til at have ekstra tøj liggende. Vi er meget ude og har fast udedag hver torsdag, så det er VIGTIGT med overtøj efter vejret.
Medbragt legetøj
Børnene må medbringe legetøj på eget ansvar. Husk navn på.
Hvis du er i tvivl om noget er du altid velkommen til at spørge os eller sende en besked, så skal vi nok være behjælpelige.