Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper - optage billede og lyd

Princip for brug af elektronisk udstyr, til optagelse af billeder og lyd gældende for elever og forældre.

Med baggrund i de nye GDPR retningslinjer (General Data Protection Regulation) gør vi opmærksom på, at det ikke er tilladt at optage billeder og eller lyd på Lem Stationsskole uden forudgående samtykke af alle implicerede parter.

Dette gælder både i undervisningen og i frikvarterssituationer.

Der kan i specielle situationer gives en tilladelse, hvis alle de medvirkende er orienteret og har givet deres tilsagn, og at optagelsen alene er til intern brug for optageren/optagerne. Skolens ledelse skal også give deres tilladelse til, at en optagelse må finde sted. Dette for at ledelsen har mulighed for at sikre, at alle parter er indforstået og har givet et positivt tilsagn om at medvirke.

Ved overtrædelse af disse regler inddrages optageudstyret med henblik på at slette optagelsen. Forældrene til den person / de personer som har overtrådt skolens princip, vil blive kontaktet med henblik på at afhente deres børn på skolen, og lave en aftale med ledelsen om det videre skoleforløb.

Ved de arrangementer hvor forældre er en del af skoledagen f. eks. luciaoptog, sæbekasseløb, motionsdag, translokation mm. opfordres forældrene til kun at tage billeder af eget barn. I de tilfælde andre børn fremgår tydeligt på billedet, er det ikke tilladt at offentliggøre disse billeder på social medier. Skolen vil sørge for fotos på sådanne dage, som deles via Aula, hvilket må begrænse behovet for fotografering.

Lem Stations Skole, 24. oktober 2018

Redigeret oktober 2019

Marianne Kipker